De virker mod diabetes, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol – men virker de også mod kræft? Kræftens Bekæmpelse støtter et nyt stort forskningsprojekt, der skal vise, om tre kendte og meget udbredte lægemidler har en beskyttende effekt i forhold til kræft i bugspytkirtlen.

Masser af mennesker spiser de såkaldte statiner for at sænke kolesterolniveauet i blodet og forebygge blodpropper. Men kan de også forebygge kræft i bugspytkirtlen? Det skal nyt forskningsprojekt finde svaret på.

Professor Frank Viborg Mortensen vil sammen med sit hold af forskere finde ud af, om tre kendte lægemidler kan forebygge kræft. Privatfoto

De tre kendte lægemidler er statiner, der gives mod forhøjet kolesterol i blodet, metformin, som gives mod diabetes, samt betablokkere mod forhøjet blodtryk. Alle tre er kendte lægemidler, som masser af mennesker får hver dag.

Tidligere studier har vist, at de tre lægemidler kan virke på andre måder end dem, de egentlig er beregnet til, og at de kan nedsætte dødeligheden ved andre former for kræft end bugspytkirtelkræft. Med hensyn til statiner er der undersøgelser, der antyder, at de kan påvirke kræftceller i bugspytkirtlen, forklarer professor ved Aarhus Universitetshospital, Frank Viborg Mortensen, der leder forskningsprojektet.

– Man ved det ikke med sikkerhed, men vi har grund til at håbe på det. Og vores forskning kan forhåbentligt give os et svar, siger Frank Viborg Mortensen.

Kronisk betændelse i bugspytkirtlen

Det nye forskningsprojekt fokuserer på patienter med kronisk betændelse i bugspytkirtlen, fordi man ved, at de har en seks gange forhøjet risiko for senere at udvikle kræft i bugspytkirtlen.

Forskerne vil hente data i flere forskellige databaser og registre og på den måde finde frem til, 1. hvem der får kronisk betændelse i bugspytkirtlen, 2. hvilken medicin de får, og 3. hvem der udvikler kræft i bugspytkirtlen. Da medicindatabasen går tilbage til 1994, vil projektet omfatte alle patienter med kronisk betændelse i bugspytkirtlen i Danmark siden 1994 – det vil sige mindst 20.000 mennesker.

Hvis studiet viser, at der er en lavere forekomst af bugspytkirtelkræft blandt de patienter med kronisk betændelse i bugspytkirtlen, der har fået et af de tre lægemidler, kan man for første gang få et redskab til at forebygge kræft i bugspytkirtlen. Frank Viborg Mortensen håber især på, at statinerne har en virkning.

– Der er allerede mange, der får statiner, og de har ikke mange bivirkninger, og hvis de viser sig at forebygge kræft, kan perspektivet være, at vi giver statiner til alle patienter med kronisk betændelse i bugspytkirtlen. Det vil være mere kompliceret at give metformin eller betablokkere til mennesker, der ikke rent faktisk har diabetes eller forhøjet blodtryk, da det kan give ubehagelige bivirkninger, siger han.

Hvad sker der i cellerne?

Forskningen er et godt eksempel på, hvilke resultater forskerne kan opnå ved at forske i de omfattende danske registre og databaser, som er enestående i verden. En anden del af projektet skal foregå ved universitetshospitalet i Bern, som undersøger, hvad der sker i kræftcellerne hos patienter med bugspytkirtelkræft.

– Vi regner med, at statinerne måske stabiliserer eller hæmmer nogle af de celler, der er med til at starte udviklingen af kræft i bugspytkirtlen. Det skal forskerne Bern hjælpe os med at finde ud af, siger Frank Viborg Mortensen.

Hvert år får cirka 1.000 mennesker i Danmark kronisk betændelse i bugspytkirtlen. Næsten ligeså mange rammes af kræft i bugspytkirtlen.

Kræft i bugspytkirtlen